WECON A/S ER BLEVET EN DEL AF INSTALLATØRGRUPPEN

Vi er gået sammen med 11 andre danske installationsvirksomheder og den nordeuropæiske kapitalfond, FSN Capital, om at skabe InstallatørGruppen, der fra dag ét bliver en af landets største virksomheder indenfor El-, VVS-, Fiber, Ventilations- og Kølesystemer. Målet er at blive markedsleder igennem partnerskaber med lokale installatører over hele Danmark og fokus på bæredygtige installationer.

Som en del af InstallatørGruppen opretholder vi i Wecon vores lokale ledelse og firmanavn, lokale tilstedeværelse og tætte relation til vores kunder. Det betyder, at vi får mulighed for at styrke vores eksisterende kompetencer igennem vidensdeling med de andre partnere samtidigt med, at vi opnår alle stordriftsfordelene ved at være en del af en større gruppe. Det vil gøre os i stand til at udvikle og tilbyde en bredere vifte af nye og større løsninger til vores kunder samt styrke vores konkurrenceevne til glæde for både vores medarbejdere og kunder. Vi ser frem til det fortsatte samarbejde med vores kunder, nuværende samarbejdspartnere samt med vores nye partnere i InstallatørGruppen.

www.installatørgruppen.dk

Vis pressemeddelelse